
Lyssej: Tip: Krydr filetterne med salt og lidt peber (eller andre krydderurter efter behag) og stil dem køligt i 20 min. inden tilberedning. Dette giver en mere fast kødstruktur og bringer mere smag frem i fisken.
I en stor (sauté) pande, lægges en tallerken, med bunden opad. Skær filetten i portionsstykker og placer dem oven på tallerkenen. Hæld hvidvin i bunden, læg låg på panden og damp portionsstykkerne i ca. 5 min. indtil kødet er mælkehvidt.
Sauce: Tag fisken op af panden og lad den hvile indpakket. Lige inden servering fjernes skindet og der krydres med lidt salt. Tilsæt fiskefond og fløde og lad det reducere til det halve. Smag til med salt og peber.
Bund: Skær squash og et lille løg i fine tern. Fjern kernerne fra tomaterne og skær kødet i strimler. Det hele svitses i lidt olie i ca. 2 min. Tilsæt til sidst friske basilikumblade og smag til med salt og peber.
Serveres med små råstegte kartofler.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften