Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Forvarm ovnen til 225 grader varmluft. Dæk en bageplade med bagepapir.
Skær græskarret i tern, og læg dem på bagepladen. Riv hvidløget henover, og tilsæt krydderiblandingen.
Rør det godt rundt med 1/2 spsk. olie pr. person, og krydr med salt og peber.
Bag græskarternene i ca. 20 min., indtil de har fået godt med farve og er møre. Rør rundt undervejs.
Kom nødderne i et lille ildfast fad, og bag dem under pladen med græskar i ca. 5 min., indtil de bliver gyldenbrune i overfladen.
Skær fisken i portionsstykker, vend dem i 1/2 spsk. olie pr. person, og krydr med salt på begge sider. Læg dem i et ovnfast fad med skindsiden opad. Fadet skal passe til størrelsen på fisken, så den ligger tæt til kanten og uden mellemrum mellem stykkerne.
Fisken bages i ovnen i 6-7 min. Tjek den løbende under bagningen. Når skindet kan hives af fisken, er den færdig.
Bag bollerne som angivet på pakken.
Pres citronsaften ned i en stor skål, og tilsæt spinaten.
Kom græskarstykkerne i skålen, og vend godt rundt. Smag til med salt og peber.
Anret græskar på et fad, og top med ricottaklumper og nødder.
Servér fisken med græskar og boller.
Cajun krydderiet indeholder:
20% Spidskommen, 20% sød paprika, 10% hvidløgspulver, 10% cayenne, 10% sort peber, 10% timian, 10% sennepskorn, 5% oregano og 5% havsalt
Cajun har sit navn fra Cajun-folket i Lousiana, der er efterkommere af franske kolonister, der blev fordrevet fra Acadienne i Canada af englænderne i 1775.
Primitivo surdejsboller:
Rugsurdej og fuldkornssurdej æltes med italiensk Tipo 00 hvedemel samt fuldkornshvedemel og hørfrø. Et højt vandindhold og lang fermenteringsproces resulterer i en bolle med smag, saft og karakter.
Kommentarer og forslag til opskriften