Halver tomaterne og snit løgene i tynde skiver. Pisk olie, eddike, sennep, oregano, salt og peber sammen i en skål og smag til med sukker. Vend tomater og løg deri og lad det marinere 10 min. Riv salaten i mundrette stykker og bred dem ud på et fladt fad. Skær gedeosten i 1 cm tykke skiver og vend dem først i sammenpisket æg og dernæst i rasp. Lad dem hvile 5-10 min. inden de steges gyldne og sprøde på begge sider i smør. Fordel de marinerede tomater og løg ovenpå salaten og top med den varme gedeost. Server straks som den er med godt brød til eller som tilbehør til fisk, kød eller fjerkræ.
Kommentarer og forslag til opskriften