
Farsbrød: Hak 2 løg og hvidløgene fint og snit peberfrugterne i små tern. Del champignonerne i kvarte og hak olivenerne. Varm lidt olie op på en pande og sauter grøntsager og oliven gyldne og bløde deri. Krydr med salt og peber og lad blandingen køle lidt af. Rør grøntsager, kød, 2 æg, mel og 1 dl mælk med salt og peber til en lind fars. Rul butterdejen ud og form farsen til et "brød" sådan cirka midtpå. Luk dejen tæt sammen om farsbrødet og flyt det til en bageplade med samlingerne nedad. Snit gerne et pænt mønster i brødet og pensl hele overfladen med et sammenpisket æg. Bag farsbrødet ved 175 grader i 45-50 min. til det er gyldent og gennembagt - dæk evt. brødet til med stanniol undervejs, hvis det bliver for mørkt.
Salat: Start med at lave en persilleolie: Blend ½ dl olie og persillen sammen med lidt salt og peber til en helt glat masse. Skær fetaen i skiver og lad den trække i 1 dl mælk i ca. 15 min. Bræk den træede ende af aspargeserne og steg dem gyldne og lige knapt møre i olie på panden. Pluk salaten, halver cherrytomaterne og snit 1 løg i tynde skiver. Tag aspargeserne af og skru op for varmen. Steg fetaen hårdt i lidt olie (ca. ½ min. på hver side). Anret aspargeserne på salaten, læg straks osten ovenpå og fordel tomater og løg øverst. Dryp med citronsaft og persilleolie og server straks.
Server med tzatziki, ovnbagte krydderkartofler og godt groft brød.
Skagenfoods udvalgte grønne oliven er Nocellara oliven som gror på den solbeskinnede Rocca Messina ca. 40 kilometer øst for Rom. Denne familiegård er som en af de meget få certificeret til at have Oliventræerne certificerede som Økologiske. Olivene plukkes i oktober, november og december hvorefter de bringes i saltlage for at fjerne den bitre smag som er i alle oliven. Herefter udvandes de med frisk vand for at nedbringe saltindholdet i frugten. Super godt til salater, pizza, fisk og kød.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften