
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Kom kyllingen i en gryde, og krydr den godt med salt. Dæk bunden med vand, og lad kyllingen dampe med låg på ved middel varme i ca. 20 min., indtil kyllingekødet kan pilles fra benene.
Kom spelten i en kasserolle med rigeligt vand og et skud salt, og lad den koge stille og roligt under låg i ca. 15 min., til den er mør.
Kom garam masala i en gryde sammen med 1 spsk. olie pr. pers., og varm op ved middel varme.
Hak løget groft, tilsæt det til gryden, og rør jævnligt rundt.
Riv ingefær og hvidløg, og hæld begge dele op i gryden. Steg i et par min., indtil det hele er blevet gyldent.
Kom spinaten i gryden, og lad den dampe med låg på i 4-5 min., til spinaten er helt mør.
Kom spinatfyldet i en blender sammen med væden fra kyllingen, og blend det til en homogen masse. Tilsæt vand, hvis ikke blenderen kan få fat.
Man kan også bruge en stavblender, hvis man kommer fyldet op i et højt glas.
Kom sovsen tilbage i gryden, og smag til med salt, peber og sukker.
Kom kyllingen i sovsen, og varm den op.
Servér karryretten med spelt.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften