0

Ingefærmarineret kylling med honning, sprøde grøntsager og kokosris

Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Marinering: Bank kyllingebrysterne forsigtigt på det tykkeste sted til de er omtrent lige tykke over det hele. Kom ingefær, limeskal og –saft i en skål og rør det godt sammen. Vend kyllingebrysterne godt deri og lad dem marinere 20 min.

Ris: Kom kokosmælk, sukker og ½ dl vand i en gryde og kog det op. Skyl risene under koldt vand til de ikke længere farver vandet hvidt og hæld dem i gryden. Skru ned til lav varme og lad risene simre ca. 20 min. til de er møre og al væden er blevet optaget. Lad dem holde sig lune på eftervarmen og løsn dem med en gaffel lige inden servering.

Grønt: Rens grøntsagerne, snit dem i mundrette bidder og hak hvidløgene fint. Rist gulerødder, løg og squash først i 4-5 min. i lidt olie og tilsæt derefter peberfrugt og hvidløg. Krydr med salt og peber og lad det hele riste til grøntsagerne er møre med bid.

Kylling: Varm lidt olie op på en pande og kom kylling og marinade ved. Steg brysterne 3-4 min. på hver side til de er gyldne og lige præcis møre og skru ned til middel varme. Kom honningen ved, lad det lige smelte og boble let og vend brysterne et par gange deri – men hold øje med dem, de kan meget let branke.

Giv evt. en sprød grøn salat og godt groft brød til denne ret.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.