
Ærte/aspargestopping: Bælg ærterne. Blend ærter, hvidløg, blødt smør, olivenolie, rasp el. brødkrummer i ca. 15 sek. Tilsæt herefter finthakkede asparges. Hver isingfilet rulles sammen og placeres i et smurt ildfast fad. Fileterne krydres med salt og toppingen fordeles over fisken. Hæld fiskefond og hvidvin i fadet. Bages i en varm ovn ved 200 grader i ca. 12 min.
Dildsauce: Hæld væden fra fisken i en lille gryde. Overdæk fisken og hold den varm. Tilsæt fløde og lad saucen koge ind til den får en cremet konsistens. Kan evt. jævnes med maizena. Smag til med salt og peber og tilsæt til sidst masser af hakket dild.
Server retten med lidt grønne asparges og nye kartofler.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften