
Rør vand og gær sammen til gæren er opløst.
Tilsæt cirka halvdelen af melet og kør med dejkrog på røremaskine til den er glat.
Tilsæt salt og resten melet og kør 2-3 minutter på lav hastighed til dejen er smidig og glat.
Kør i 2-3 min på fuld skrald! Kør den gerne til dejen blir lun, men ikke varm.
Tilsæt olivenolie og kør igen et par minutter, til det er absorberet i dejen.
Dæk skålen med film eller viskestykke og hæv 1 time et lunt sted.
Slå op i 8 boller som kommes på durum drysset plade - drys med masser af durum ovenpå og film bollerne.
Hæv 2-4 timer ikke for varmt.
Rul eller tryk hver bolle ud til ca. Ø15-18 cm i diameter
Rul fra midten og ud. Eller tryk fra midten og ud.
Bag 2 ad gangen på forvarme bageplader - jeg gør det ved at komme 2 pita på et stykke bagepapir og overføre til de varme plader.
Eller bag direkte på bagestål eller bagesten hvis du har sådan et.
Bag pitaerne ved 280-300 g ved over - og undervarme til de er poppet op og er gyldne - det tager typisk 4-6 minutter.
De skal være gyldne og hævet op i midten, men må ikke få for meget. Bliver de for hårde, er de svære at fylde.
Lad de færdige pitabrød afkøle let på en bagerist og hold dem lune under et viskestykke mens du bager resten.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften