
Der er noget dybt tilfredsstillende ved en god misosuppe – især når den får selskab af håndrørte, saftige kødboller, svampe og nudler.
Her får du en dyb, aromatisk bouillon med frisk ingefær, miso og ristet sesamolie – en umami-bombe, hvor teksturerne smelter sammen i en skål dampende varme.
Ca. 35 minutter i alt, hvor flere elementer kan laves samtidig:
Forberedelse og misosuppe: 10 min.
Kødboller: 15 min.
Nudler og grønt: 10 min.
Anretning: 3-5 min.
Find alle ingredienser og redskaber frem.
Skyl forårsløg og svampe.
Vask hænder og redskaber efter håndtering af kød.
Miso suppe
Kog 2–2,5 dl vand pr. pers. op i en gryde, og pisk brun miso (gem ca. 1/5 til farsen) i sammen med lidt salt.
Bring gryden tilbage til kogepunktet, og lad suppen simre i et par minutter lige under kogepunktet.
Skræl ingefær, og skær 2/3 af den i tynde skiver. Kom den i suppen.
Smag til med lidt sukker og evt. bouillon for ekstra dybde. Hold suppen varm.
Kødbollefars
Hak det hvide af forårsløgene fint, og gem det grønne til senere.
Riv det sidste af ingefæren fint.
Rør miso (den gemte del) ud i en smule vand, og bland det med det hakkede kød.
Tilsæt revet ingefær, lidt ristet sesamolie og et drys Shichimi tōgarashi.
Slå evt. 1 æg og 1 spsk mel i farsen for at binde den.
Krydr med salt og peber (miso er salt, så pas på mængden).
Rør farsen godt, til den bliver let sej, og form små kødboller med fugtige hænder.
Steg dem gyldne og karamelliserede på en pande i neutral olie.
Svampe og forårsløg
Soignér svampe, og snit dem fint.
Skær det grønne af forårsløgene i tynde skiver, og læg dem i iskoldt vand til servering.
Nudler
Kog nudlerne i rigeligt, letsaltet vand efter anvisning på pakken.
Dræn, og vend dem i lidt ristet sesamolie. Hold dem varme.
Kom de varme nudler i skåle.
Fordel svampe, kødboller og forårsløg ovenpå.
Overhæld med den rygende varme misosuppe.
Drys med Shichimi tōgarashi (forsigtigt – den er stærk).
Tips til at peppe retten op / bruge rester
Servér ekstra Shichimi tōgarashi ved bordet, så man selv kan justere styrken.
Drys ristede sesamfrø på toppen for mere dybde.
Shichimi tôgarashi blev oprindeligt solgt som urtemedicin i det 17. århundrede, shichimi togarashi (der bogstaveligt talt betyder "syv smags chilipeber") er en krydret-velsmagende blanding af groft malet chili plus forskellige ingredienser afhængigt af regionen, producenten og kokken der blander den. Nogle japanske sælgere tilbyder endda tilpassede blandinger. Foruden chilen inkluderer typiske ingredienser sansho eller Sichuan-peber, tørret citrusskal, sesamfrø, birkes, hampefrø, ingefær, hvidløg, shiso og noritang.
Vores indeholder:
Shichi-mi tôgarashi indeholder: 10% tørret mandarinskal, 5% tørret orangeskal, 5% tørret ingefær, 10% sanshô peber (alternativt sechuan peber), 5% sort peber, 10% ristet sesam, 10% hvide birkes, 20% chili pulver, 10% sort sesam, 5% hvidløgspulver, 10% tørrede tangflager.
Miso
- umamibomben der kan peppe enhver ret op!
Miso stammer fra Japan og er en fermenteret paste lavet på brune ris eller sojabønner.
Miso er karakteriseret med en enestående evne til at bidrage med unik dybde og umami til smagsprofilen i mange retter.
Kommentarer og forslag til opskriften