Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Skyl risene grundigt i rigeligt koldt vand. Hæld dem i en gryde, og rør rundt med en ske eller med hånden. Kassér derefter vandet, der er blevet hvidt. Gentag, indtil vandet er klart.
Kog rigeligt vand (som når du koger pasta) op med lidt salt i. Kom ris i, når vandet koger. Sæt låg på, bring tilbage i kog, og skru ned, så risene netop koger! Sæt uret, tik, tak - efter 9 min. hældes vandet fra. På med låget igen, skru ned på 1, og lad risene trække 5-10 min.
Rist sesam på en tør pande, til de popper og er gyldne, og knus dem i en morter med lidt fint salt.
Soignér forårsløg, og snit dem så fint du kan. Del de snittede forårsløg i 2 dele, den hvide del og den grønne del. Sæt de grønne toppe til side til senere).
Pil og riv ingefær, så fint du kan.
Kom soya i en gryde sammen med samme mængde lys eddike og samme mænde vand, som der er soya (1/3 af hver). Kog op sammen med 25 g brun farin (eller sukker) pr. pers., du laver mad til.
Kog igennem, og tilsæt ingefær (brug 2/3 her) og den hvide del af de snittede forårsløg.
Jævn saucen med en blanding af lige dele vand og maizena (rørt sammen).
Tilsæt 1/3 af de ristede sesam, og sæt saucen til side til senere.
Kom kødet i en skål, og rør det sejt med salt. Krydr med peber, og rør med 1/3 af sesamfrøene samt halvdelen af de fintsnittede grønne forårsløgstoppe. Krydr farsen med det sidste fintrevet ingefær.
Form til små runde kødboller på størrelse med en lille bordtennisbold.
Steg kødbollerne på en pande i lidt neutral olie, til de er gyldne og gennemstegte.
Hæld til sidst taresaucen på panden, og lad den koge lidt sammen med kødbollerne på panden.
Skræl gulerødderne, og skær dem på et mandolinjern. Kom dem i en skål, og vend dem med lidt lys eddike samt lidt god olie.
Krydr med salt og peber, og massér det helt ind i gulerodssalaten sammen med lidt ristede sesamfrø.
Som vist - drys med det sidste sesam. Pynt evt. med det sidste af de grønne forårsløgtoppe, der er fintsnittet.
Kommentarer og forslag til opskriften