0
Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

1)

Jomfruhummerne pilles. Hale og hovede skilles fra hinanden (gem hoveddelen), og kløerne vrides af, og skylles godt.

Helt friske haler lægges evt. i fryseren i ca. 20 min. - det gør dem meget lettere at pille. Hold halerne med ryggen ned ad og tryk siderne på halerne sammen så det giver et knæk og pil skallen af - slut ved halen. Hold fast i halens skal og træk kødet ud - tarmen skulle meget gerne blive siddende på skallen. Hvis ikke den følger med ud, skæres den fri og skylles. Gem skallerne.

De pillede og rensede jomfruhummerhaler (se video ovenover) stilles på køl.

2)

Rodfrugterne skrælles og skæres i grove tern. Lad bare løgene og hvidløgsfedene beholde skallen på, men de skal selvfølgelig skylles.

3)

Varm rapsolie op i en stor gryde - den skal være rygende varm. Brun hummerhovederne, kløerne og skallerne af i rapsolie. Bland krydderierne og tomatpuré i og bland dem godt med skallerne og rist i 2-3 minutter. Tilsæt grøntsagerne og lad dem stege med et par minutter.

4)

Hvidvin og Noilly Prat kommes i gryden. Når det koger, skrues der lidt ned og retten koges ind i ca. 2 min. Tilsæt vand eller fiskefond så det dækker (ca. 1 L.) og bring hele herligheden i kog. Skru ned og lad det simre i en times tid.

5)

Suppen sigtes over i en mindre forvarmet gryde og 0,5 dl fløde tilsættes suppen. Bring den i kog og lad den simre i ca. 5 min.

Imens skæres en halv porre og en gulerod i julienne (superfine strimler).

6)

Julienneskåret porre og gulerod samt jomfruhummerhalerne lægges i gryden. Giv det et hurtigt opkog og suppen er klar til servering.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Madras karry indeholder: 30% gurkemeje , 20% spidskommen, 15% sennepskorn, 15% korianderfrø, 5% sort peber, 5% karryblade, 5 % Chili 5% ingefær