
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Tænd ovnen på 200 grader.
Skræl kartoflerne og jordskokker. Tag ca 1/3 af jordskokkerne fra til chips. Skær resten af jordskokkerne og kartoflerne i mindre stykker, og skyl dem grundigt.
Hak løg og hvidløg fint, og sautér begge dele i en gryde i lidt olie, uden at de tager farve.
Tilsæt jordskokker og kartofler, og krydr med salt og peber. Dæk med vand, og tilsæt evt. en bouillonterning fx hønse eller grøntsagsbouillon. Lad suppen simre i 15-20 min.
Kom fløde på, kog op, og sluk, så snart suppen koger. Purér suppen i en blender eller med en stavblender, og kør den evt. igennem en sigte.
Kog suppen op igen, og justér evt. konsistensen med lidt vand. Smag suppen til med lidt citronsaft, salt og sort peber.
Steg bacon gylden og sprød på en pande, og lad den dryppe af på fedtsugende papir. Sæt den til side, men gem fedtet i panden til senere.
Skær den sidste tredjedel af jordskokkerne i 1-2 mm tynde skiver med et mandolinjern. Kom skiverne i iskoldt vand i 5 min. Dryp dem af, og tør dem i et viskestykke.
Vend jordskokkerne med salt og olivenolie, og fordel dem på bageplader med bagepapir i et lag. Bag dem i en 200 grader varm ovn (kan også friteres i en lille gryde i lidt olie), til de er sprøde.
Som vist på billedet. Drys med fintskåret purløg, revet citronskal, sprød bacon og jordskokkechips.
Server evt. lidt brød dertil, hvis du har.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften