0
Jordskokkesuppe med sprøde Borlotti bønner og brød

Jordskokkesuppe med sprøde Borlotti bønner og brød

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Suppe

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

 

jordskokkergrøntsagsbouillonborlottibønnermelede kartoflerPiskeflødetimian
1 min.
Suppe

Tænd ovnen i god tid på 225 grader varmluft.

Skræl kartofler og jordskokker, og skær dem i tern.

Pil bladene af timianstilkene (gem stilkene til senere).

Sæt en stor gryde over på mellem varme med et godt skud olivenolie, og sautér timianblade (gem lidt til senere) og jordskokker i 2-3 min.

Tilsæt da de skrællede kartofler og halvdelen af de drænede bønner, og sautér igennem i yderligere 2-3 min.

Tilsæt bouillon og vand (ca. 2 dl pr. pers. du laver mad til), og lad det hele simre under låg i ca. 20 min., til det hele er mørt.

Kom fløde i, og kog op.

Blend suppen helt lind med en stavblender, og smag til med salt og friskkværnet sort peber.

Justér evt. tykkelsen med lidt mere vand/bouillon. 

Fif: hvis du ønsker lidt mere dybde i smagen af suppen, kan du med fordel tilsætte lidt hønsebouillon.

borlottibønnerbaguettes
25 min.
Sprøde borlotti & brød

Skyl og tør de sidste borlotti bønner, bred dem ud på en bageplade med et par dråber olivenolie, timianstilke og lidt salt, og bag dem ved 225 grader i ca. 10-15 min., til de er gyldne og sprøde.

Lun brødet i 6-7 min. i ovnen lige før servering.

30 min.
Anretning

Som vist på billedet. Servér brød på siden.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.