
Til orientering om rettens farve:
Vores Just Heat retter er 100% økologiske, og derfor må vi ikke bruge farve som fx. sovsekulør. Vi foreslår, at du har en lille flaske kulør stående, som du kan bruge hvis du har det lidt stramt med at abstrahere fra den lidt fesne farve retten har ;-) Smagen fejler jo ikke noget! :-)
Mikrobølgeovn:
Løsn og let på låget til bøtten, og opvarm retten i en mikrobølgeovn:
Bøtte til 1 person: 2-3 min. ved 8-1000 W
Bøtte til 2 personer: 3-4 min. ved 8-1000 W
Bøtte til 3 personer: 4-5 min. ved 8-1000 W
Bøtter (2+2) til 4 personer: 6-8 min. ved 8-1000 W
Fif:
Rør evt. rundt i indholdet et par gange undervejs, så går det hurtigere, og varmen bliver mere jævnt fordelt.
Bemærk:
Tidsangivelserne er vejledende, da output varierer en del fra mikrobølgeovn til mikrobølgeovn. Prøv dig frem, og vær forsigtig med at varme for længe ad gangen.
VIGTIGT: Bemærk at bøtten IKKE kan varmes i almindelig ovn!
Gryde:
Skrab bøttens indhold over i en tykbundet gryde med en lille smule vand i bunden. Varm det op til kogepunktet, mens du rører i det med jævne mellemrum. Lad retten koge igennem i 2-3 minutter, til den er gennemvarm.
Kom de forkogte kartofler i en gryde med et passende låg. Kog dem op med mælken og en generøs klump smør under låg, og lad dem simre i 4-5 min. ved lav varme. Mos kartoflerne sammen med en ekstra klump koldt smør, og smag til med salt og peber.
Skyl og hak persillen, og brug gerne lidt af stilkene også. Pil og hak hvidløg fint. Sauter hvidløg af på en pande i godt med olivenolie (ca. 1-2 spsk. pr. person du laver mad til), uden at de tager farve. Kom persillen på, og sauter den med i 10 sek. Tilsæt nu 1/2 spsk. god vineddike, pr. person du laver mad til (fx hvid- eller rødvinseddike), og kog igennem i 5 sek. Krydr med salt og peber.
Som vist på billedet. Top kartoffelkompotten med persillade.
BEMÆRK: Vores Just Heat retter er 100% økologiske, og derfor må vi ikke bruge farve som fx. sovsekulør. Vi foreslår, at du har en lille flaske kulør stående, som du kan bruge, hvis du har det lidt stramt med at abstrahere fra den lidt fesne farve retten har ;-) Smagen fejler jo ikke noget! :-)
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften