0
Just-heat: mini hakkebøffer a la dansk bøf med bløde løg

Just-heat: mini hakkebøffer a la dansk bøf med bløde løg

Hovedingrediens:
Okse og kalv
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
15 minutter
Opskriftstype:
Færdigretter
Brugerbedømmelser:

Introduktion:

Til orientering om rettens farve: 

Vores Just Heat retter er 100% økologiske, og derfor må vi ikke bruge farve som f.eks. sovsekulør.

Vi foreslår, at du har en lille flaske kulør stående, som du kan bruge, hvis du har det lidt stramt med at abstrahere fra den lidt fesne farve, retten har.

Smagen fejler jo ikke noget! :-)

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
små kartofler
1 min.
Kartofler

Kog kartoflerne i rigeligt, godt saltet vand, til de netop er møre. Pil dem eller lad være. Vend dem med lidt smør og hakket persille.

mini hakkebøffer a la dansk bøf
2 min.
Varm heat-retten op på en af følgende 2 måder

 

Mikrobølgeovn:

Løsn og let på låget til bøtten, og opvarm retten i en mikrobølgeovn:

Bøtte til 1 person: 2-3 min. ved 8-1000W

Bøtte til 2 personer: 3-4 min. ved 8-1000W

Bøtte til 3 personer: 4-5 min. ved 8-1000W

Bøtter (2+2) til 4 personer: 6-8 min. ved 8-1000W

Fif:
Rør evt. rundt i indholdet et par gange undervejs, så går det hurtigere, og varmen bliver mere jævnt fordelt.

Bemærk:
Tidsangivelserne er vejledende, da output varierer en del fra mikrobølgeovn til mikrobølgeovn. Prøv dig frem, og vær forsigtig med at varme for længe ad gangen.

VIGTIGT: Bemærk at bøtten IKKE kan varmes i almindelig ovn!

Gryde:
Skrab bøttens indhold over i en tykbundet gryde med en lille smule vand i bunden. Varm det op til kogepunktet, mens du rører i det med jævne mellemrum. Lad retten koge igennem i 2-3 min., til den er gennemvarm.

zittauerløg
3 min.
Bløde løg

Pil løgene, del dem i halve, og snit dem så fint du kan. Sæt en stor pande over på 80% varme. Kom en klump smør og lidt olivenolie på. Steg de snittede løg, således at de både får stegeskorpe og bliver bløde. Smag til med salt og peber og evt. lidt worchestershiresauce, hvis du har en flaske stående på hylden. 

bredbladet persille
5 min.
Persille

Pluk bladene af persillen, og kassér stilkene. Skyl persillen grundigt i koldt vand, og knug vandet fra. Hak herefter persillen groft.

bredbladet persille
15 min.
Anretning

Som vist på billedet. Top hakkebøfferne med bløde løg, og drys kartoflerne med hakket persille.

Har du et glas syltede rødbeder, eller andet "surt" stående, så er det oplagt at spise lidt af det dertil. 

Bonusinfo

Retten hakkebøf optræder første gang i to kogebøger, begge fra 1888: Fru Nimbs og Carl Ginderups.

Begge steder under navnet bøf-karbonade. Den bestod at hakket oksekød, der blev dannet til bøffer, krydret med salt og peber, vendt i mel og stegt på panden, så de stadig var lidt røde indeni. Navnet hakkebøf optræder første gang i Frk. Jensens kogebog fra 1901, hvor denne betegnelse angives i parantes efter det oprindelige navn bøf-karbonade.

På restauranternes spisekort mødes tillige betegnelsen dansk bøf for denne ret af hakket oksekød til forskel for engelsk bøf og fransk bøf, der tilberedes af hele stykker kød som oksemørbrad- eller filét.

Hakkebøf er en middagsret, hvor bøfferne garneres med stegte løg og serveres med kogte kartofler og en sauce lavet af pandeafkog med løg, bagt op og spædet med suppe, sky eller blot vand med en suppeterning. Hakkebøf serveres også til frokost, enten som en lille varm ret, eller som pålæg på et stykke smørrebrød. Den dækkes da ofte af et spejlæg.

Kilde: madhistorie.dk

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?