0
Just-heat: Kofta kødboller i krydret tomatsovs med persille-tabbouleh

Just-heat: Kofta kødboller i krydret tomatsovs med persille-tabbouleh

Hovedingrediens:
Okse
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
15 minutter
Opskriftstype:
Hurtige kødretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
Kofta kødboller i krydret tomatsovs
1 min.
Varm heat-retten op på en af følgende 2 måder:

Mikrobølgeovn:

Løsn og let på låget til bøtten, og opvarm retten i en mikrobølgeovn:

Bøtte til 1 person: 2-3 min. ved 8-1000W

Bøtte til 2 personer: 3-4 min. ved 8-1000W

Bøtte til 3 personer: 4-5 min. ved 8-1000W

Bøtter (2+2) til 4 personer: 6-8 min. ved 8-1000W

 

Fif:

Rør evt. rundt i indholdet et par gange undervejs, så går det hurtigere, og varmen bliver mere jævnt fordelt.

Bemærk:

Tidsangivelserne er vejledende, da output varierer en del fra mikrobølgeovn til mikrobølgeovn. Prøv dig frem, og vær forsigtig med at varme for længe ad gangen.

VIGTIGT: Bemærk at bøtten IKKE kan varmes i almindelig ovn!

Gryde:

Skrab bøttens indhold over i en tykbundet gryde med en lille smule vand i bunden. Varm det op til kogepunktet, mens du rører i det med jævne mellemrum. Lad retten koge igennem i 2-3 min., til den er gennemvarm.

bulgurtabbouleh krydderibredbladet persilletomateragurkcitronrødløg
2 min.
Persille-tabbouleh:

Kom bulgur i en sigte, og skyl den grundigt med koldt vand. Kom den skyllede bulgur i en gryde med koldt vand, så det står 4-5 cm. over bulguren. Kom et godt skud salt i vandet. Kog i 2-3 min., sluk, og lad bulguren trække i yderligere 2 min. Lad bulguren køle lidt af i en sigte, så den overskydende væde kan dryppe fra.

Skær imens tomater og agurker i små stykker. Skyl og hak persillen fint. Du kan med fordel bruge stilkene også (kasser dog den nederste 1/3 af stilkene). Pil og finsnit rødløget, og vend bulgur sammen med tabbouleh-krydderiblandingen, tomat, agurk, rødløg og persille samt lidt god olivenolie. Smag til med salt og peber, samt saft og skræl fra citronen.

15 min.
Anretning:

Som vist på billedet.

Velbekomme!

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Tabbouleh krydderi indeholder: 50% spidskommen, 25% koriander, 10% persille, 10% mynte, 5% sort peber.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.