0
Just-heat: Spanske Albondigas kødboller i tomatsovs med ris, svampe og rosmarin

Just-heat: Spanske Albondigas kødboller i tomatsovs med ris, svampe og rosmarin

Hovedingrediens:
Okse og kalv
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
15 minutter
Opskriftstype:
Færdigretter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
spanske albondigas kødboller
1 min.
Varm heat-retten op på en af følgende 2 måder

Mikrobølgeovn:

Løsn og let på låget til bøtten, og opvarm retten i en mikrobølgeovn:

Bøtte til 1 person: 2-3 min. ved 8-1000W

Bøtte til 2 personer: 3-4 min. ved 8-1000W

Bøtte til 3 personer: 4-5 min. ved 8-1000W

Bøtter (2+2) til 4 personer: 6-8 min. ved 8-1000W

Fif:

Rør evt. rundt i indholdet et par gange undervejs, så går det hurtigere, og varmen bliver mere jævnt fordelt.

Bemærk:

Tidsangivelserne er vejledende, da output varierer en del fra mikrobølgeovn til mikrobølgeovn. Prøv dig frem, og vær forsigtig med at varme for længe ad gangen.

VIGTIGT: Bemærk at bøtten IKKE kan varmes i almindelig ovn!

Gryde:

Skrab bøttens indhold over i en tykbundet gryde med en lille smule vand i bunden. Varm det op til kogepunktet, mens du rører i det med jævne mellemrum. Lad retten koge igennem i 2-3 min., til den er gennemvarm.

jasminris
2 min.
Ris

Skyl risene grundigt i rigeligt koldt vand. Hæld dem i en gryde, og rør rundt med en ske eller med hånden. Kassér derefter vandet, der er blevet hvidt. Gentag, indtil vandet er klart.

Kog rigeligt vand (som når du koger pasta) op med lidt salt i. Kom ris i, når vandet koger. Sæt låg på, bring tilbage i kog, og skru ned, så risene netop koger!
Sæt uret, tik, tak - efter 9 min. hældes vandet fra. På med låget igen, skru ned på 1, og lad risene trække 5-10 min.

champignonsskalotteløghvidløgrosmarin
5 min.
Svampe, løg og rosmarin

Rens og skyl champignons, og skær dem i tynde skiver. Pil og skær hvidløg og skalotteløg i tynde strimler. Pluk og hak rosmarin.

Varm en stor pande op ved høj varme, til den ryger. Kom en smule neutral olie på panden, og steg champignons ved hård varme, til de tager farve. Krydr med salt og peber. Kom løgene ved, og steg dem med i 2-3 min. Når de begynder at blive godt stegte og mørke-gyldne, tilsættes en lille klat smør eller god olivenolie sammen med det hakkede hvidløg og rosmarin. Steg i yderligere 1-2 min. Smag til med salt og peber igen. 

15 min.
Anretning

Som vist på billedet.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?