0
Heat: vegetarisk bolognese med pasta penne, dertil tomat, mozzarella og basilikum a la caprese

Heat: vegetarisk bolognese med pasta penne, dertil tomat, mozzarella og basilikum a la caprese

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
15 minutter
Opskriftstype:
Færdigretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
vegetarisk bolognese
1 min.
Varm heat-retten op på en af følgende 2 måder

 Mikrobølgeovn:

Løsn og let på låget til bøtten, og opvarm retten i en mikrobølgeovn:

Bøtte til 1 person: 2-3 min. ved 8-1000W

Bøtte til 2 personer: 3-4 min. ved 8-1000W

Bøtte til 3 personer: 4-5 min. ved 8-1000W

Bøtter (2+2) til 4 personer: 6-8 min. ved 8-1000W

Fif:
Rør evt. rundt i indholdet et par gange undervejs, så går det hurtigere, og varmen bliver mere jævnt fordelt.

Bemærk:
Tidsangivelserne er vejledende, da output varierer en del fra mikrobølgeovn til mikrobølgeovn. Prøv dig frem, og vær forsigtig med at varme for længe ad gangen.

VIGTIGT: Bemærk at bøtten IKKE kan varmes i almindelig ovn!

Gryde:
Skrab bøttens indhold over i en tykbundet gryde med en lille smule vand i bunden. Varm det op til kogepunktet, mens du rører i det med jævne mellemrum. Lad retten koge igennem i 2-3 min., til den er gennemvarm.

frisk mozzarellacherry- eller blommetomater
2 min.
Caprese
Skyl tomaterne, og del dem i halve. Pil bladene af basilikum (brug halvdelen), og skyl dem. Lad væden dryppe af mozzarellaen. Fordel tomater, basilikum og mozzarella på tallerkener, og krydr med lidt salt og sukker. Hæld en god olivenolie over, og kværn sort peber på.
penne pasta
8 min.
Pasta

Kog pastaen i rigeligt vand med godt med salt efter anvisning på posen. Dræn pastaen i et dørslag, og vend den med lidt smør eller god olivenolie. 

15 min.
Anretning

Som vist på billedet - drys hakket basilikum over bolognesen.

Velbekomme!

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.