0
Karamelliserede kammuslinger med knuste kartofler, ærter, mynte og brunet smør

Karamelliserede kammuslinger med knuste kartofler, ærter, mynte og brunet smør

Hovedingrediens:
Skaldyr
Sæson:
Forår, Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Gourmet
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Stegt kammusling: Drys evt. en lille smule sukker på den ene side af kammuslingerne (dette gør at du nemmere får en flot karamelliseret overflade, når du steger dem) og lad dem trække i 10-15 min. Tag en pande der passer i størrelsen til dine kammuslinger (de må IKKE ligge for tæt - så køles panden ned og du får kogte kammuslinger). Varm op til høj varme, tilsæt en smule neutral olie og læg kammuslingerne på panden med den sukrede side nedad. Skru lidt ned og lad kammuslingerne karamellisere uden at røre for meget ved dem. Når de begynder at blive flot gyldne tilsætter du et par tern koldt smør. Lad smørret bruse op mens du laver forsigtige cirkelbevægelser med panden. Vend kammuslingerne og steg videre for svag varme mens du "drypsteger" på toppen ved at tage smør fra panden med en ske og hælde det over kammuslingerne. Fortsæt drypstegningen i ca. 1 min.

Brunet smør: Kom 125 g smør i en lille gryde ved medium varme. Lad det brune stille og roligt og hold bevægelse i gryden ved at bevæge den i cirklende bevægelser og evt. røre ind i mellem. Vær ikke bange for at smørret brænder, da det skal brune i rimeligt lang tid, før nøddesmagen er rigtigt integreret i smørret. Farven skal gerne ende som en dyb gylden farve. Når du når denne farve, slukker du og lader smørret trække, så tørstoffet kan bundfælde sig. Sigt det brunede smør fra den "brændte" valle.

Knuste kartofler: Skrab kartoflerne og kog dem møre i rigeligt vand tilsat salt. Kog ærterne (ærter fra frost , kan også benyttes) med i de sidste 2 minutter. Damp kartofler og ærter. Tilsæt halvdelen af det brunede smør og rør det sammen, så kartoflerne knuses let UDEN at blive en fin mos. Smag til med hakket mynte (gem lidt til pynt) samt salt og peber.

Anret som vist på billedet med det resterende brunede smør (evt. tilsat smør fra panden - hvis det ikke er branket) og pynt med lidt mynte.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?