0

Karbonade med smashed potatoes og lun rødløgs-peberfrugtrelish

Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
35 minutter
Opskriftstype:
Hurtige kødretter

Jeg har givet den klassiske kotelet nyt liv med knuste ovnkartofler, der bliver sprøde og gyldne i ovnen, og en sød-syrlig relish af peberfrugt og rødløg.

Det hele samles med saftigt kød og en skefuld smør fra panden.

En enkel, men slagkraftig hverdagsret, med masser af smag og struktur.

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
Estimeret tidsforbrug

Ca. 35 minutter i alt, hvor flere elementer kan laves samtidig:

  • Forberedelse og kartofler: 10 min

  • Relish og stegning af kød: 20-25 min

  • Anretning: 2-3 min

Forberedelse

  • Find alle ingredienser og redskaber frem.

  • Skyl grøntsager, frugt og krydderurter.

  • Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og jordede grøntsager.

Smashed potatoes

  • Tænd ovnen på 225 grader varmluft.
  • Kog kartoflerne møre i godt saltet vand. Dræn og lad dem dampe af.

  • Læg bagepapir på én eller to bageplader, og varm dem op i ovnen.

  • Læg kartoflerne på de varme plader, og mas dem flade (0,5-1 cm tykke) med bunden af en gryde eller skål – evt. med et stykke bagepapir imellem.

  • Dryp med god olivenolie og krydr med salt og krydderiblanding.

  • Bag kartoflerne ca. 20 min., til de er gyldne og sprøde. Åbn ovnlågen et par gange undervejs, for at slippe damp ud.

Rødløgs-peberfrugtrelish

  • Skær rød peberfrugt i tynde strimler.

  • Pil og snit rødløg og hvidløg helt fint (evt. på mandolinjern).

  • Skær den lyse del af forårsløg i skiver, og gem de grønne toppe til pynt.

  • Sautér hvidløg i rigeligt olivenolie ved medium varme, til det begynder at dufte og tage farve.

  • Tilsæt rødløg og peberfrugt, og sautér videre i et par minutter.

  • Tilsæt 1 spsk. sukker og 2 spsk. rødvinseddike pr. pers., og lad det koge ind, til det glaserer.

  • Krydr med salt og peber, og vend med de lyse forårsløg.

Kød

  • Rør evt det hakkede grisekød med lidt salt og peber, 1/2 æg pr person og en smule mælk (1 spsk pr person) samt  og 1 spsk. rasp.

  • Form til bøffer, og krydr dem med salt og peber på begge sider.

  • Vend først i mel, dernæst i sammenpisket æg (eller lidt mælk/fløde), og til sidst i rasp.

  • Tryk raspen godt fast.

  • Steg på en varm pande i rigeligt smør og neutral olie, til de er sprøde og netop gennemstegte.

  • Lad dryppe af på fedtsugende papir, og drys med god salt.

35 min.
Anretning
  • Anret som vist
  • Drys med fintskåret forårsløgstoppe.

  • Servér evt. med grøn salat vendt i god olivenolie og balsamico.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Stegt kartoffel krydderi indeholder:

30% paprika, 15% hvidløgspulver, 10% løgpulver, 10% rosmarin, 10% persille, 10% timian, 10% sort peber, 5% chipotle chili

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.