
Bland hvedemel, karry og havsalt. Vend fisken i blandingen, så den er dækket på alle sider. Varm fedtstoffet op på panden og steg fisken gylden på begge sider ved middelvarme.
Afhængig af fiskens tykkelse skal den have ca 4 -5 minutter på hver side.
Skær blomkålen i små buketter. Kog dem i vand i 1-2 minutter, tag dem op og afkøl dem. Snit blegsellerien meget fint.
Blend olivenolien sammen med basilikumblade og yoghurt. Smag til med peber og havsalt og tilsæt blomkålsbuketterne og blegsellerien. Lad salaten trække i ca 1/2 time, inden den serveres.
NB
Server basilikumsalaten sammen med den karrystegte hellefisk.
TIPS
Alle former for fisk og skaldyr kan bruges i retten.
Madras karry indeholder: 30% gurkemeje , 20% spidskommen, 15% sennepskorn, 15% korianderfrø, 5% sort peber, 5% karryblade, 5 % Chili 5% ingefær
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften