
Skrub kartoflerne godt og kog dem møre i letsaltet vand. Bræk den træede ende af aspargesene og snit dem i 1 cm brede skrå stykker. Kom dem ned til kartoflerne 1 min. før endt kogetid. Halver rødløget og snit det i tynde skiver. Pisk honning, olivenolie, evt. citronskal, salt og peber sammen og smag til med citronsaft. Knus kartoflerne let med en gaffel, vend dem med rødløg, dressing og gerne klippet purløg.
Smag til og server til fx fisk eller grillet kød.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften