Krydr altid pizzaen med salt og peber. Og dryp gerne med olivenolie ovenpå kartoflerne, så de bliver lækre, gyldne og sprede i ovnen.
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter, salater og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Tænd ovnen på 220 grader varmluft, eller så varmt som muligt. Sæt evt. plader i ovnen så de kan varme.
Tag dejen ud af køleskabet.
Skær kartofler og løg i tynde skiver. Snit forårsløgene fint. Gem toppen til servering.
Rul dejen ud, gerne på et meldrysset bord. Læg dem på bagepapir og smør dem med cremefraiche. Top dem dem kartofler, løg, forårsløg (den hvide del), bacon og rosmarin.
Dryp med olivenolie og krydr med salt og peber.
Glid bagepapiret over på en bageplade (evt. en varm en) og bag pizzaen i den varme ovn. Pizzaerne skal have 8-14 minutter, alt efter tykkelse og ovn.
Snit salaten groft. Halver tomaterne og vend begge dele med olivenolie, salt, peber og lidt eddike. Anret det på et fad.
Servér pizzaerne toppet med løgtoppe. Giv salat til og nyd.
Vores økologiske pizzadej på surdej er lavet på 100% italiensk Tipo 00 og durummel. Dejen er fermenteret med surdej og er koldhævet i minimum 24 timer før den pakkes.
Kundekommentarer ()