0
Kartoffelpizza med spinat, creme fraiche og parmesan

Kartoffelpizza med spinat, creme fraiche og parmesan

Louisa Lorang
Opskriften er udviklet af:
LynKassen by Louisa Lorang
Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Vegetarretter
Brugerbedømmelser:

Introduktion:

Denne pizza er simpel og skøn.

Orker du ikke at stege spinaten af først, så vend den i fennikelsalaten, i stedet for at bruge den på pizzaen.

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

 

hvidløgbabyspinatløgbagekartoflercreme fraiche 38%parmigiano reggiano (Parmesan)pizzadej - på surdej
1 min.
Topping

Tænd ovnen på 230 grader, gerne varmluft.

Tag dejen ud af køleskabet, og sæt gerne 1-2 bageplader i ovnen, så de kan varme op til pizzaen. 

Snit hvidløg i tynde skiver, og steg det i olivenolie på en stor varm pande i ca. 1 min. Tilsæt spinat, og lad den falde akkurat sammen. Krydr med salt, og afdryp den i en sigte

Skær løg og bagekartofler i tynde skiver, brug evt. et mandolinjern. 

Riv parmesanen, og rør creme fraichen med halvdelen af osten samt salt og peber. 

pizzadej - på surdej
10 min.
Pizza

Rul dejen ud, evt. på et meldrysset bord, og læg den på bagepapir.

Smør dejene med creme fraiche, top med kartofler, løg og klatter af spinat. Dryp med olivenolie, og krydr med salt og peber. 

Bag pizzaerne på de varme bageplader i ca. 10-14 min., til de er sprøde og lækre. 

Fennikelappelsinoliven, uden sten
20 min.
Salat og anretning

Skær fennikel i tynde skiver, og halvér evt. oliven. 

Skær skrællen af appelsinerne, og skær dem i skiver. 

Anret det hele på et fad, dryp med olivenolie og lidt eddike, og krydr med salt og peber. 

Servér pizza med resten af osten drysset over og salaten ved siden af.

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Bonusinfo

Vores pizzadej på surdej er lavet på 100% italiensk Tipo 00 og durummel. Dejen er fermenteret med surdej og er koldhævet i minimum 24 timer før den pakkes. 

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?