
Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Skær chorizoen i små stykker, overfør dem til en stor gryde med 1 tsk. olie pr. pers., og steg ved middelhøj varme, til chorizoen bliver sprød.
Sluk for varmen, og overfør chorizoen til en tallerken, men lad stegefedtet være i gryden.
Skræl kartoflerne, og skær dem og porren i grove stykker.
Overfør grøntsagerne og bouillonen til gryden, og dæk med vand. Lad det simre, til kartoflerne er helt møre.
Pluk timianbladene fra kvistene, og overfør dem til en lille skål med revet citronskal.
Kom creme frisk i en skål, og krydr med salt og peber.
Del dejkuglerne i lige store stykker, og rul dem helt tyndt ud på et godt melet bord.
Varm en stor pande op til højeste varme, og steg fladbrødene et eller to ad gangen i ca. 2-3 min. på hver side. De må gerne tage godt med farve. Opbevar dem i et fugtigt klæde indtil servering.
Blend suppen med en stavblender, og smag til med salt, peber og citronsaft.
Fordel suppen i skåle og top med creme frisk, chorizo og timian.
Vores pizzadej på surdej er lavet på 100% italiensk Tipo 00 og durummel. Dejen er fermenteret med surdej og er koldhævet i minimum 24 timer før den pakkes.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften