
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Hak porren groft og overfør til en gryde med 1 tsk. olie pr. person.
Varm op ved middel varme, og lad porren stege under jævnlig omrøring i ca. 10 min., indtil de bliver gyldne og bløde.
Skræl kartoflerne, og skær dem i tern. Pil hvidløget.
Kom kartoflerne og hvidløget i gryden til porren. Tilsæt bouillon, og hæld vand i, indtil det dækker al fyldet.
Lad suppen simre i ca. 15 min., indtil kartoflerne er helt møre.
Nødderne ristes på en tør pande over middel varme, indtil de bliver gyldenbrune i overfladen. Tag dem af varmen og gem til senere.
Bag eller rist bollerne som angivet på pakken.
Skær mørbraden i tern og steg dem på panden i 1 tsk. olie pr. person, indtil de får godt med farve.
Blend suppen og tilsæt fløden, indtil det får den rette cremede konsistens. Smag til med salt og peber.
Fordel suppen i skåle og anret mandlerne og mørbraden henover.
Servér brødet til.
Primitivo surdejsboller:
Rugsurdej og fuldkornssurdej æltes med italiensk Tipo 00 hvedemel samt fuldkornshvedemel og hørfrø. Et højt vandindhold og lang fermenteringsproces resulterer i en bolle med smag, saft og karakter.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften