Skrub kartoflerne godt, kog dem møre i velsaltet vand og lad dem køle af. Halver agurken, skrab kernerne ud og snit kødet i små tern. Skær også radiserne i små tern, rør dem med agurketern, rygeost, flødeost og mayonnaise og smag til med salt og peber. Halver kartoflerne og anret dem på en tallerken. Fordel sommersalaten og drys med fintsnittet løgtop. Server kartoflerne til grillet fisk, kød eller fjerkræ.
Rygeosten er den eneste ægte danske ost, der ikke er inspireret fra udlandet. Ostetypen har sin start på Fyn i 1800-tallet, hvor den blev lavet ude på mange gårde. Dette er også årsagen til at det ofte kaldes “Fynsk Rygeost”. Nogle mener, at rygeosten dog kan spores helt tilbage til vikingetiden. Denne gamle danske specialitet har Gundestrup Mejeri specialiseret sig i at producere.
Striberne på osten stammer fra den rist, som osten ligger på mens den ryges.
Kommentarer og forslag til opskriften