
Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Skrub eller skræl gulerødderne, og skær dem i mundrette chunks. Steg dem i olivenolie på en varm pande ved medium varme i 5-7 min., og krydr dem med salt. Tag gulerødderne af panden. Rør det hakkede kød med kebabkrydderi, salt og peber. Form kødet til aflange "pølser", og steg dem gyldne og gennemstegte, på panden fra gulerødderne, i ca. 8-10 min. i alt.
Fyld bulgur i en gryde med rigeligt kogende vand, og kog den i ca. 5-7 min. Sigt vandet fra, vend rosiner i, og lad den køle af.
Hak mandlerne, rist dem på en tør varm pande i ca. 3-5 min., og afkøl dem.
Skær løg og peberfrugt i slanke både.
Vend løg, peberfrugt og mandler med bulguren, og smag til med salt, olivenolie og lys eddike.
Rør yoghurt med salt, peber og lidt revet hvidløg.
Anret bulgursalat og kebab på tallerkener, og servér med yoghurtdip og harissapaste.
Kebab krydderi indeholder: paprikaflager, hvidløg, spidskommen, sød paprika, gurkemeje, peber, nelliker, cayenne, kanel,
Harissa er en nordafrikansk tyktflydende stærk chilisauce med bla. hvidløg, kommen, spidskommen og koriander. Den er især fremstillet og brugt i Tunesien og er central i det tunesiske køkken – men bliver brugt overalt i Nordafrika og Mellemøsten.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften