
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Forvarm ovnen ved 180 grader. Dæk en bradepande med bagepapir.
Skær auberginen i kvarte og derefter i skiver på ca. 1 cm. tykkelse. Spred dem ud på bagepladen. Krydr auberginen med 1/2 spsk. olie pr. person, salt og halvdelen af krydderiblandingen. Lad salten trække væden ud af auberginen i 10 min., og bag den efterfølgende i ca. 10 min., indtil det har fået lidt farve, og er helt mørt.
Skær kødet i passende skiver, og kom kødet i en skål med resten af krydderiblandingen og fintrevet hvidløg.
Hak kålen i mundrette stykker, og overfør til en skål. Krydr kålen med salt, massér det godt ind i kålen, og gem til senere.
Hæld yoghurten i en lille skål, og krydr med salt. Skær tomaterne i små stykker, og bland dem med yoghurten.
Varm en pande op ved høj varme. Når den er rygende varm, steges kødet i 1/2 spsk. olie pr. person, indtil det har fået godt med farve og bliver gennemstegt.
Lun brødene i ovnen som angivet på pakken.
Byg tortillawraps med kødet, kålen, tomatdressingen og auberginen.
Kebab krydderi indeholder: paprikaflager, hvidløg, spidskommen, sød paprika, gurkemeje, peber, nelliker, cayenne, kanel,
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften