Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Forvarm ovnen ved 180 grader. Dæk en bradepande med bagepapir.
Skær auberginen i ca 1 cm. tykke skiver og spred ud på bagepladen. Krydr skiverne med 1/2 spsk. olie pr. person, salt og halvdelen af krydderiblandingen. Lad salten trække væden ud af auberginen i 10 min. og bag den efterfølgende i ca. 15 min., indtil det har fået lidt farve og er helt mørt.
Kom kødet i en skål med krydderiblandingen og fintrevet hvidløg.
Hak kålen i mundrette stykker og overfør til en skål med myntebladene. Krydr kålen med salt og masser det godt ind i kålen og gem til senere.
Hæld yoghurten i en lille skål og krydr med salt. Skær tomaterne i små stykker og bland med yoghurten.
Varm en pande op ved høj varme. Når den er rygende varm, steges kødet i 1/2 spsk. olie pr. person, indtil det har fået godt med farve og bliver gennemstegt.
Lun brødene i ovnen som angivet på pakken.
Byg durumbrødene med kødet, kålen, tomatdressingen og auberginen.
Kebab krydderi indeholder: paprikaflager, hvidløg, spidskommen, sød paprika, gurkemeje, peber, nelliker, cayenne, kanel,
Kommentarer og forslag til opskriften