0

Klassisk gullasch med hjemmelavede csipetke

Hovedingrediens:
Okse
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Gullasch: Skræl kartofler, gulerødder og persillerødder, rens peberfrugterne og pil begge slags løg. Skær kartofler, persillerødder, løg og peberfrugter i tern. Skær gulerødderne i skiver og hak hvidløgene fint. Varm lige dele smør og olie op i en gryde og brun kødet deri. Tilsæt kartofler, paprika, kommen, salt, peber og 1 liter vand, kog op og lad det simre ved svag varme i en times tid. Tilsæt gulerødder, persillerødder, rød peber, hvidløg og laurbærblade og kog i yderligere 30 min. til kødet er godt mørt. Smag til og server med et rundhåndet drys hakket persille.

Csipetke (små hjemmelavede nudler): Slå ægget ud i en dyb tallerken og pisk 1 tsk. vand og ½ tsk. salt i. Rør 2 dl af melet i og juster med mere mel til dejen er godt fast. Tryk dejen ud til 1 cm tykkelse og niv små stykker af - ca. 1 cm lange og ½ cm brede. De skal ikke formes eller rulles, men være uregelmæssige og "skæve". Kog dem i 5 min. i letsaltet vand, dræn og vend dem med 1 spsk. smør - server straks.

Server sammen med en sprød grøn salat og godt brød.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.