0

Klassisk skipperlabskovs med bagte rødbeder, purløg og smørklat

Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Labskovs: Skræl kartoflerne, pil løgene og skær begge dele i tern. Skær kødet i tern, hvis det ikke allerede er gjort. Kom kødet i en stor gryde og tilsæt vand så det dækker med ½ cm. Kog op og skum godt af - dette sikrer, at labskovsen ikke bliver grumset til slut. Kom løg, kartofler, 1 god tsk. salt, peberkorn og laurbærblade i og kog det hele i 1½ time (eller til kødet er mørt) og kartoflerne kogt ud. Smag til med salt og peber.

Rødbeder: Skræl rødbederne og skær dem i tern på ca. 1 cm. Varm lidt olie op på en pande og sauter dem med lidt salt og peber ved middelvarme til de er knapt møre (ca. 10-12 min.). Tilsæt honning og balsamico og sauter videre til væden er kogt helt ind om rødbederne. Bred dem ud på en bageplade og bag dem i en 175 grader varm ovn i ca. 20 min. til de er møre og til balsamicoen "klæber" sig om rødbedeternene.

Server labskovsen i dybe tallerkner med en smørklat i midten og et godt drys klippet purløg. Server sammen med de sauterede rødbeder, godt groft rugbrød med masser af kerner og evt. en sprød grøn salat.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.