0

Klassisk Vitello Parmigiana med tomatsauce og frisk bøffelmozzarella

Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Tomatsauce: Hak løg og hvidløg fint og sauter det i lidt olie uden det tager farve. Prik chilien et par gange med et spids kniv, kom den i sammen med ansjoser og sauter i 2 min. Hæld de hakkede tomater i, tilsæt 10 hele basilikumblade og krydr med lidt salt og et godt kværn peber. Lad saucen simre til den begynder at tykne og smag til.

Kød: Rør hvedemelet sammen med salt og peber i en dyb tallerken, pisk æggene sammen i en anden dyb tallerken og rør raspen sammen med timian, parmesan og revet skal af hele citronen i en tredje. Dup kødet tørt og vend det først i mel, dernæst i æg og til sidst i rasp – tryk raspen godt fast og lad schnitzlerne hvile i 10 min. Varm lidt olie op på en pande, brun dem på begge sider og dryp af på køkkenrulle.

Samling: Bred tomatsaucen ud i et ildfast fad på ca. 30 x 20 cm og drys resten af basilikumbladene over. Læg schnitzlerne i ét lag ovenpå og fordel skiver af mozzarella på toppen. Bag i en 200 grader varm ovn i ca. 20 min. til det er gyldent og bobler i kanten.

Server sammen med en sprød grøn salat og spaghetti eller polenta.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Bonusinfo

 

UMAMIBOMBER SÅ GUDERNE SYNGER

Ansjoser er en umamibombe. De fede og smagfulde fisk er fyldt med sund fiskeolie og omega-3 fedtsyrer, har ingen tungmetaller og den utrolige, balancerede smag skal prøves. De er perfekte til afrundede og delikate tapenader, som smagssætter i supper og fonde, som en ekstra facet i marinader eller bare direkte på friskt brød.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.