0
Klassisk wienerschnitzel fra Grambogård med pommes sautées

Klassisk wienerschnitzel fra Grambogård med pommes sautées

Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Panering: Lav 3 stationer; én med mel, én med sammenpisket æg og én med rasp. Krydr schnitzlerne godt med salt og sort peber på begge sider. Vend dem først i mel - så i æg og til sidst i rasp - sørg for at trykke raspen godt ind i kødet så det hænger fast.

Stegning af schnitzler - brug gerne to pander: På en medium varm pande kommes rigeligt olivenolie, når olien er varm kommes 2 schnitzler på panden - steg til den begynder at blive gylden - nu kommes der frisk smør på panden 4-5 klumper - lad det smelte og stege med et par minutter mens du holder bevægelse i panden - vend nu schnitzlerne og fortsæt stegningen efter samme procedure på den anden side. Steg til de er gyldne og sprøde og server straks. Krydr med salt på begge sider.

Pommes sautées: Kog kartoflerne med skind i rigeligt godt saltet vand og pil dem straks (gerne dagen før). Afkøl og skær dem i 3-4 mm tykke skiver. Steges på en stor panden i halvt smør halvt olivenolie til de sprøde og gyldne - krydr generøst med salt og peber og drys med hakket persille lige ved servering.

Wienerdrenge: Skær 4 skiver af citronen på ca. 4 mm tykkelse - ovenpå kommes 2 fileter af benfri sild, masser af friskhøvlet peberrod og kapers.

Ærter: Ærterne koges i lidt vand med salt og en klat smør i 2-3 minutter.

Servér det hele så varmt som muligt og server stegesmørret dertil.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.