Boller: Hak løgene fint og rør dem med hakket kalv og flæsk, æg, 2-3 spsk. mel, salt, peber og lidt af mælken til en lind fars. Kog 2 l letsaltet vand op til kogepunktet. Form farsen til boller i ønsket størrelse og læg dem forsigtigt i vandet. Lad bollerne simre - vandet må ikke koge! – til de er faste. Tag dem op af vandet og gem 3 dl kogelage til saucen.
Sauce: Smelt 2 spsk. smør og karryen sammen i en gryde og lad det bruse af. Rør tilsvarende mængde mel i og tilsæt kogelagen lidt ad gangen under piskning. Tilsæt mælk til saucen er lind og cremet. Vend bollerne i, varm det igennem og smag til med salt og peber.
Gulerødder: Skræl gulerødderne og skær dem i ½ cm tykke skiver. Hak hvidløg, chili og skrællet ingefær helt fint. Smelt en smule smør (eller olie) i en dyb pande og rist gulerødderne af. Kom hvidløg, ingefær og chili ved, krydr med salt og peber og sauter 3 min. Kom rosiner og 1 dl vand ved og lad det simre til gulerødderne er møre og væden kogt væk.
Server med kogte ris og dampet broccoli.
Madras karry indeholder: 30% gurkemeje , 20% spidskommen, 15% sennepskorn, 15% korianderfrø, 5% sort peber, 5% karryblade, 5 % Chili 5% ingefær
Kommentarer og forslag til opskriften