
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Vend rodfrugterne med lidt olivenolie, bred dem ud på en bageplade, og krydr dem med salt og friskkværnet, sort peber. Bag rodfrugterne i 15-20 min., til de er møre og har taget farve i kanterne.
Form hakkebøfferne til en diameter, der er ca. 0,5 cm bredere end brugerbollerne. Varm en pande godt op, og steg bøfferne ca. 2-3 min. på hver side, hvis du vil have dem medium. Krydr med salt og friskkværnet sort peber.
Skær agurk og tomat i tynde skiver. Skyl salaten, og slyng den tør i en salatslynge.
Lun bollerne kort på en rist under rodfrugterne i 1-2 min.
Anret burgerne ved bordet med ketchup, salat, tomater og agurker og rodfrugter på siden. Server gerne med din egen yndlingsmayo, chilisauce eller hvad du ellers har i køleskabet.
Skagenfoods egen økologiske tomatketchup, der rent faktisk smager af tomater :-)
Ketchuppen er unik i sin ingrediens sammensætning og består af den helt rette mængde toscanske, økologiske tomater - ikke fra puré eller koncentrat - æbler, krydderier, sukker og atlanterhavssalt - alt sammen tilsat en masse kærlighed fra de seks dedikerede gutter, der kalder sig Curtice Brothers.
Læs mere om ketchuppen her: https://curticebrothers.co/
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften