0
Kødboller i krydret tomatsuppe med fennikel og krystal karl

Kødboller i krydret tomatsuppe med fennikel og krystal karl

Hovedingrediens:
Okse
Sæson:
Efterår
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

hakket kalv & flæskhvidløgfennikelfrø
1 min.
Rør farsen

Læg fennikelfrøene på en tør pande, og rist ved middelvarme.

Kom kødet i en skål, og rør det sejt med 1/4 tsk. salt pr. person.

Tilsæt fintrevet hvidløg og de ristede fennikelfrø. Gem til senere.

Fennikelløggulerod
10 min.
Hak grøntsagerne

Hak guleroden, fenniklen og løget fint.

15 min.
Steg kødbollerne

Varm en gryde op ved høj varme.

Form 3-4 kødboller pr. person, og steg i 1/2 spsk. olie pr. person, indtil de har fået godt med farve på 3 sider. Tag kødbollerne op igen, før de er helt gennemstegt. 

flåede tomater
20 min.
Rør suppen

Kom grøntsagerne i gryden, og steg ved jævnlig omrøring, indtil grøntsagerne er blevet møre.

Hæld de flåede tomater i grøntsagerne sammen med kødbollerne. Lad det simre, indtil bollerne er lune.

Smag suppen til med salt og peber.

Primitivo surdejs bolle med fuldkorn
25 min.
Lun bollerne

Lun bollerne i ovnen eller på en rister.

30 min.
Anretning

Fordel suppen i skåle, top med revet ost, og servér brødet til.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Krystal Karl er en dansk ost fremstillet af 100% komælk. De økologiske køer græsser i det midtjyske kuperede terræn omkring Himmelbjerget, hvorfra mælken forsigtigt transporteres til det lille, lokale mejeri, hvor osten fremstilles under kyndig overvågning af den lokale ostemester. Osten fremstilles efter mejeriets lokale traditioner og den specielle mælkesyrekultur der frembringer den unikke krystallinske smagsoplevelse. De krystallerede proteiner opstår under modningen, men kan fra produktion til produktion variere i mængde. Krystal Karl modnes videre på GRAND fromages affinageri i mere end 12 måneder.

Krystal Karl er en UMAMI-BOMBE!

- og modnes så længe for at give den maksimale Umami smag. Dette medfører også små farvenuancer, lækre krystaller og varierende tørhed af osten.

Alt sammen med et formål: Maximal Umami!

Bonusinfo

Primitivo surdejsboller:

Rugsurdej og fuldkornssurdej æltes med italiensk Tipo 00 hvedemel samt fuldkornshvedemel og hørfrø. Et højt vandindhold og lang fermenteringsproces resulterer i en bolle med smag, saft og karakter.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
568 kcal
Fedt:
25,2 g
heraf mættede fedtsyrer:
2 g
Kulhydrat:
46,5 g
heraf sukkerarter:
16,5 g
Kostfibre:
8,9 g
Protein:
36,9 g