
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Sæt en kasserolle med letsaltet vand over at koge. Skræl eller skrub kartoflerne.
Kom kartoflerne i vandet, og vær opmærksom på, at vandet kun lige netop skal op at simre. Kog kartoflerne i ca. 10 min., til de er møre. Sluk for blusset, og lad kartoflerne hvile i vandet 5 min. længere, før du hælder vandet fra.
Kom kødet i en skål sammen med paprikaen, og 1/4 tsk. fint salt pr. person, og rør det godt sammen med en grydeske.
Varm en gryde op ved middelhøj varme. Form 4-5 kødboller pr. person, og steg dem i 1/2 spsk. olie pr. person i ca. 2 min. på to sider, indtil de har fået farve.
Skær løgene og svampene i kvarte.
Overfør kødbollerne til en tallerken og steg grøntsagerne ved middel varme i yderligere 1/2 spsk. olie. pr. person i ca. 5 min. ved jævnlig omrøring.
Hæld 1/2 spsk. hvedemel pr. person i gryden og rør yderligere et par minutter rundt i gryden, så melen bliver ristet lidt af.
Hæld fløden og soyaen i gryden og lad det simre, indtil det begynder at tykne. Smag sovsen til med salt og peber og kom kødbollerne tilbage i gryden.
Lige før servering tilsættes finthakket estragon.
Servér kødbollerne med svampesaucen og kartoflerne.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften