Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Skyl risene grundigt, og kom dem i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand. Kog risene i 9-12 min. (afhængig af konsistensen du ønsker på risene), og hæld al overskydende vand fra.
Rør kødet sejt med salt og peber, og tilsæt revet løg, æg og en smule mel, så den nemt kan samles.
Form kødboller med en våd ske og hånden, og steg dem i olie på en varm pande i ca. 15 min. i alt, til de er gyldne og gennemstegte.
Hold kødbollerne lune indtil servering.
Fyld 1/2 dl sukker og 1/2 dl lys eddike i en kasserolle, og kog op til sukkeret er smeltet.
Flæk agurken, og bank den med bagsiden af en kniv eller en kagerulle, så den flækker i mindre stykker, og kan optage lage.
Drys med salt, og klem den let med hænderne.
Vend agurkestykkerne i lagen, og smag til med finthakket chili.
Snit spidskål og forårsløg fint, skær limen i både, og hak koriander groft.
Kom hoisinsauce i en skål, og vend de varme kødboller heri.
Anret ris i dybe tallerkener.
Top med kål, agurkesalat, kødboller, forårsløg og koriander, og servér straks med limebåde til.
Kommentarer og forslag til opskriften