
Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Hak løget og persillen fint.
Kom kødet i en skål sammen med hakket løg, krydderiblandingen, æg, raspen, persillen og 1/2 tsk. salt pr. person. Bland farsen grundigt med et piskeris eller en håndmixer.
Gem farsen til senere.
Kom spelten i en kasserolle med rigeligt vand og et skud salt, og lad dem koge stille og roligt under låg i ca. 20 min., til de er møre.
Skær auberginen i mundrette stykker, og overfør den til en pande med 1/2 spsk. olie pr. pers. Sæt auberginen over middelhøj varme og steg med låg på i ca. 10 min., indtil de har fået lidt farve, og er blevet møre. Rør rundt undervejs.
Hæld tomatsugoen i, og lad det simre yderligere 5 min. Smag til med salt og peber.
Form 3 kødboller pr. person, og steg dem på en pande ved middelhøj varme i 1/2 tsk. olie i ca. 2-3 min. på hver side på 3 sider.
Servér kødbollerne med tomatsovsen og spelten.
Italienske kødbollekrydderi indeholder:
30% fennikelfrø, 10% sort peber, 10% korianderfrø, 10 % oregano, 10% løgpulver, 10% hvidløgspulver, 10% paprikaflager, 8% bouillon, 2% chili
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften