
Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
1. Skyl risene grundigt, og kom dem i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand. Kog risene i 9-12 min. (afhængig af konsistensen du ønsker på risene), og hæld al overskydende vand fra.
2. Rør kødet med salt og peber. Skræl ingefær, og pil hvidløg. Riv begge dele fint i farsen, tilsæt æg, og saml farsen med lidt mel.
3. Form kødboller på størrelse med golfbolde, og steg dem i olie på en varm pande i ca. 10-15 min., til de er gennemstegte.
4. Skær agurken i mundrette chunks (gem evt. lidt til snackgrønt).
5. Rør 2 spsk. lys eddike med 1 tsk. sukker pr. agurk, og vend agurkechunks med dressingen.
6. Snit forårsløg fint.
7. Skræl gulerødderne, og skær dem i strimler.
8. Fyld teriyakisauce i en stor skål, og tilsæt evt. en smule sukker, lys eddike og evt. sesamolie.
9. Vend kødbollerne med marinaden, og sving dem rundt i den store skål.
10. Anret ris i dybe tallerkener eller skåle, top med agurkesalat, gulerod og kødboller, og drys med forårsløg. Nyd straks.
Kommentarer og forslag til opskriften