0

Kokosis med ananas (4 pers.)

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Rist kokosen let gylden og kom den i en gryde sammen med sødmælk, kokosmælk, sukker og salt. Varm det op ved middel varme og lad det simre 5 min. – det skal ikke bulderkoge. Sigt det hele igennem et klæde og pres så meget væde fra som muligt. Kom væden tilbage i gryden og tilsæt 1 spsk. af kokosmassen (kasser resten). Kom æggeblommerne i en skål og rør forsigtigt omtrent 1 dl af mælkeblandingen langsomt i. Pisk det tilbage i gryden og varm langsomt indholdet op under omrøring til det tykner - det må IKKE koge!!! Lad blandingen køle helt af i køleskab og kør den så på en ismaskine. Eller sæt massen i fryseren og rør hver halve time til den er indfrosset til softicekonsistens. Rens ananasen og skær kødet i 1 cm3 tern. Vend dem i isen lige inden servering, anret og drys evt. med ristet kokosmel.

Kommentarer og forslag til opskriften