0

Kompot af små kartofler, forårsløg og agurk med drys af ristet parmaskinke (4 pers.)

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Skrub kartoflerne godt og kog dem møre i velsaltet vand. Rist imens parmaskinken sprød i lidt olie på en panden og dryp af på køkkenrulle. Snit løgene i tynde skiver. Flæk agurken, skrab den bløde kerne ud og skær resten i små tern. Pisk honning, ¾ dl olivenolie, citronsaft, salt og peber sammen og smag til. Pil de varme kartofler, knus dem let med en gaffel og vend dem med løg, agurk og dressing. Smag til, anret i et (varmt) fad og knus skinken henover. Server straks til fx fisk, kød eller fjerkræ.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.