0
Koreansk stir fry med bbq gris, svampe og spinat

Koreansk stir fry med bbq gris, svampe og spinat

Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Forår
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
hvidløgingefærtamari/soyahonninghakket svinekød 4-7%
1 min.
Kød

Pil hvidløg, skræl ingefær, og riv begge dele på den fine side af et rivejern (halvdelen af hvidløget skal gemmes til senere).

Kom kødet i en skål, og tilsæt ingefær, hvidløg, soya og 1/2 spsk. honning pr. person. Rør godt rundt, og lad det stå og marinere til senere.

quinoa
10 min.
Quinoa

Sæt quinoaen over at koge i rigeligt vand med et skud salt. Lad den koge i ca. 15 min., og derefter trække i vandet i ca. 5 min., inden du sigter vandet fra.

portobellosvampespinatløggulerod
15 min.
Grøntsager

Pil løget, og skræl guleroden. Skyl løg, gulerod, spinat og svampe, og afdryp det hele for vand.

Skær løg, svampe og gulerod i tynde skiver eller stave.

Varm en pande op ved høj varme.

Når den er rygende varm, steges grøntsagerne under omrøring i flere omgange i 1/2 spsk. olie pr. person, indtil de får godt med farve og bliver møre. 30 sek. før panden tages af varmen, tilsættes lidt af det revne hvidløg, og der krydres med salt.

25 min.
Kød

Varm en ny pande op ved høj varme.

Når panden er rygende varm, steges kødet i 1/2 spsk. olie pr. person. Lad det ligge på panden i ca. 1 minut uden at røre rundt, så det får godt med farve. Vend kødet forsigtigt om på den anden side, så det kan stege videre. Røres der for meget i kødet, vil det begynde at koge.

Steg i ca. 3 min. i alt, indtil kødet har fået godt med farve og er gennemstegt.

30 min.
Anretning

Fordel quinoaen i bunden af skåle, og anret grøntsager og kød henover.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
572 kcal
Fedt:
24,4 g
heraf mættede fedtsyrer:
4,6 g
Kulhydrat:
45,1 g
heraf sukkerarter:
7,8 g
Kostfibre:
11,4 g
Protein:
37,1 g

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?