0
Koreansk Bibimbap med svinekød og svampe

Koreansk Bibimbap med svinekød og svampe

Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Næringsfordeling pr. person

Energi: 512 kcal

Fedt: 13,9g

Kulhydrat: 56,5 g

Protein: 34,8g

Kostfibre: 9,5g

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
1 min.
Risen

Hæld risen i en kasserolle og fyld op med vand, så det dækker ca. 3 cm over risen. Tilsæt lidt salt og kog risen i ca. 20 min og lad dem hvile 5 min efterfølgende. 

hakket grisekød 6-9%tamari/soyahvidløgingefærhonning
3 min.
Kødet

Pil hvidløget, skræl ingefæren og riv dem begge på den fine side af et rivejern.

Rør kødet, soyaen, 1 tsk. honning, ingefæren og hvidløget sammen og gem til senere.

champignonsrødkålgulerod
10 min.
Grøntsagerne

Skyl svampene, rødkålen og gulerødderne grundigt og afdryp for vand. Skræl gulerødderne og skær dem i stave på ca. ½ x ½ x 4 cm. Skær svampene i ½ cm tykke skiver. Snit rødkålen i så fine strimler som muligt og krydr det med salt.

olivenolie, EVOO
20 min.
Stegning

Der skal både steges grøntsager og kød, så du kan med fordel varme to pander op ved høj varme.

Tilsæt 1 tsk. olie til en pande og steg gulerødder og svampe, når panden er rygende varm. Lad dem stege i 30 sek., før der røres rundt. Grøntsagerne skal stege i ca. 2 min i alt og smages til med salt.

Tilsæt 1 tsk. olie til en ny pande og steg kødet, når panden er rygende varm. Lad det stege i 1 min, før der røres rundt. Kødet skal stege i ca. 3 min i alt.

30 min.
Anretning

Læg risen i bunden af en dyb tallerken og anret kød og grøntsager ovenpå. Top evt. med ekstra soyasauce.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.