Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Skyl risene grundigt i rigeligt koldt vand. Hæld dem i en gryde, og rør rundt med en ske eller med hånden. Kassér derefter vandet, der er blevet hvidt. Gentag, indtil vandet er klart.
Kog rigeligt vand (som når du koger pasta) op med lidt salt i. Kom ris i, når vandet koger. Sæt låg på, bring tilbage i kog, og skru ned, så risene netop koger! Sæt uret, tik, tak - efter 9 min. hældes vandet fra. På med låget igen, skru ned på 1, og lad risene trække 5-10 min.
Rist sesamfrø gyldne på en tør pande, og knus dem let i en morter med lidt salt.
Fjern de yderste blade på rødkålen, kassér dem, og skær kålen i ultra tynde skiver (brug gerne et mandolinjern).
Skræl og skær gulerødderne i tynde strimler (igen på et mandolinjern).
Kom kål og gulerødder i en skål, og vend rundt med 1-2 tsk. fint salt. Sørg for, at få det masseret godt ind.
Lad kål og gulerødder salte i minimum 5 min., gerne længere.
Pil løg og hvidløg, og riv begge dele på den fine side af et rivejern, eller blend dem sammen til en lind ”grød”.
Hæld den salte saft, der er trukket ud af kål og gulerødder, fra.
Vend kål og gulerødder med kimchikrydderi (pas på den er HOT!), halvdelen af fiskesaucen, samt ”grøden” af løg og hvidløg.
Lad kimchien trække, indtil den skal spises.
Rør kødet sejt med lidt salt, krydr med sort peber, og form kødet til små kødboller lidt mindre end en bordtennisbold.
Steg dem på en varm pande i neutral olie, og krydr med salt og peber igen. Skru lidt ned for blusset, og kom 1/2 spsk. (rør)sukker pr. pers., du laver mad til, på panden med kødbollerne. Lad det karamellisere uden at brænde på.
Når sukkeret er lysebrunt, tilsættes det sidste fiskesauce sammen med de ristede sesamfrø (gem lidt til anretning).
Lad ”saucen” koge ind, til den igen har konsistens som tynd sirup.
Som vist på billedet – drys med det sidste sesam.
Kimchi krydderiblanding indeholder:
Kundekommentarer ()