
Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
1. - Skyl risene grundigt, og kom dem i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand. Kog risene i 9-12 min. (afhængig af konsistensen du ønsker på risene), og hæld al overskydende vand fra.
2. Bank koteletterne, fx. med en kødhammer.
3. Fyld mel, piske æg og rasp i hver sin dybe tallerken. Varm en pande op med rigeligt olie.
4. Vend koteletterne i mel, pisket æg og rasp og steg dem i den varme olie. Ca. 3-4 min. på hver side, eller til de er sprøde og gennemstegte. Afdryp gerne på en rist. Krydr dem med salt.
5. Klargør imens tilbehør: Rør 3-4 spsk. lys eddike med 2-3 tsk. sukker. Skær agurken i tynde skiver og vend den i marinaden. lad den trække indtil servering.
6. Rist sesamfrø på en tør, varm pande. Ca. 2 min. Knus dem evt. let. Sæt dem til side til servering.
7. Sæt lidt vand over til broccoli, ca. 3-5 cm saltet vand i en gryde. Del broccolien i mundrette buketter. Brug også stokken, skræl den inden brug.
Damp broccoli i kogende, saltet vand under låg i 2-4 min. Afdryp den.
8. Varm saucen i en kasserolle.
9. Skær gerne kødet i skiver. Anret ris med kød, sauce, broccoli. Afdryp agurkesalaten og top den med sesam. Servér straks.
Panko er en rasp lavet på en speciel type japansk hvidt brød uden skorper. Panko laves nemlig oprindeligt af brød bagt ved at føre elektrisk strøm gennem dejen, hvilket giver brød uden skorper. Panko er velegnet til at give en skøn, sprød panering da panko har lidt større og mere ukurante krummer end almindelig rasp. Det giver raspen en luftig og ultra-sprød konsistens. Panko er yderst velegnet til friturestegning.
Bonus-info: Navnet panko stammer oprindeligt fra Portugal, hvor japanerne i sin tid lærte at bage brød af portugiserne. Pan stammer fra det portugisiske ord Pão = brød og det japanske ko betyder mel.
Kommentarer og forslag til opskriften