Chimichurri er en argentinsk dressing, der ofte bruges til grillet kød.
Dressingen skal være ret syrlig, så vær ikke nervøs for, at du kommer til, at bruge for meget eddike.
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Tænd ovnen på 220 grader.
Kartofler: Skrub eller skyl kartoflerne, fjern evt. grimme ender, og skær kartoflerne i slanke stave.
Bred kartoflerne ud på bagepapir, dryp med lidt olivenolie, og drys med salt. Bag dem i den varme ovn i ca. 25 min., til de er møre og gyldne.
Chimichurri: Hak hvidløg, persille, koriander og chili fint (kassér frø fra chilien, hvis du ikke vil have den for stærk).
Rør det hele sammen med 1/2 dl eddike og 1/2 dl olivenolie, og krydr med salt.
Pluk salaten, skær peberfrugter i tern, hak rødløg, og anret det hele på et fad.
Dryp med olivenolie og evt. en smule eddike, krydr med salt og peber, og top med brud af osten.
Steg eller grill koteletterne i ca. 2 min. på hver side, til de er gennemstegte.
Anret koteletter med chinichurri ovenpå og søde kartofler til samt servér salat ved siden af.
Kota er fremstillet af økologisk komælk, fra Østjylland. Mælken kommer fra omkringliggende økologiske gårde, hvor køerne går frit ude og inde. Osten er en fetatype, som fremstilles i små ostekar og håndfyldes i formene og vendes, hvor håndværket spiller en vigtig rolle. Herefter saltes osten i et døgn og emballeres i sin egen saltlage. Smagen af komælk giver en frisk karakter og syre. Osten har en flot rund smag og en cremet konsistens.
Kundekommentarer ()