
Du behøver ikke, at skrælle de søde kartofler. Bare skrub dem, så er de skønne!
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Tænd ovnen på 220 grader varmluft.
Skrub kartoflerne, og skær dem til fritter. Bred dem ud på bagepapir på en bageplade, dryp dem med olivenolie, og krydr med salt.
Bag dem i den varme ovn i ca. 25-30 min., til de er sprøde og gyldne. Vend gerne rundt i dem undervejs.
Rør en dressing af sennep, 2-3 spsk. eddike og 2-3 spsk. olivenolie, og smag til med lidt sukker eller honning.
Rib grønkålen, og hak den. Skær æble i små tern, og vend begge dele med dressingen. Krydr med salt og peber, og anret salaten på et fad.
Steg koteletterne i olie på en varm pande i ca. 3-4 min. på hver side, til de er akkurat gennemstegte. Krydr med salt og peber.
Rør en dressing af creme fraiche, presset hvidløg, salt, peber og en smule olivenolie.
Anret koteletter med kartoffelfritter, grønkålssalat og dip, og servér straks.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften