
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Læs opskriften grundigt igennem før start.
Start med at komme kartoflerne i en gryde med vand, så det dækker, og et godt skud salt. Lad kartoflerne koge i 7-8 min., til de er møre, og lad dem derefter trække nogle minutter i kogevandet.
Snit rødkål fint med en kniv.
Pil skrællen af appelsinen, og skær den ud i skiver, og derefter i mundrette bidder.
Pluk persillen ud i blade, og snit stilkene fint med en kniv.
Skær skalotteløget i papirstynde ringe. Bland det hele i en skål.
Varm en stor pande godt op, og tilsæt en smule olie. Krydr koteletten med salt og friskkværnet sort peber. Steg koteletten i 3-4 min. på hver side.
Lun samtidig skysovsen op i en lille kasserolle.
Anret salat, kartofler og kotelet på en tallerken, og slut af med at komme lidt skysovs over retten.
Velbekomme!
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften